Effektiv kontakt til Ramirent!

Kære kunde,

Ramirent ønsker at være tilgængelig, når du har brug for det. Både ved at være fysisk til stede og parat ved telefonen. Vi besvarer dit opkald inden for ti sekunder, samtidigt med at vi er klar til kundebetjening, så snart du kommer i dit lokale Ramirent kundecenter.

Ringer du til vores lokale afdeling i f.eks. Næstved eller Kolding kan du opleve, at telefonen bliver svaret af en medarbejder fra vores Kundeservice. På denne måde fungerer Kundeservice som ekstra bemanding på telefonen, og bestiller du materiel enten til levering eller afhentning, sørger Kundeservice i samarbejde med den lokale afdeling for, at materiellet er klar eller bliver leveret på den ønskede adresse. Helt på samme måde, som hvis det havde været den lokale afdeling, der havde svaret telefonen. Vi har bemandet Kundeservice med erfarne materielkonsulenter, der både kan rådgive og tage imod bestillinger over telefonen.

Ønsker du at tale med det lokale kundecenter, vil Kundeservice sørge for at du bliver ringet op så hurtigt som muligt. Årsagen til at det lokale kundercenter ikke svarer, kan skyldes at de er optaget af besøgende kunder. På denne måde opnår vores kundecenter medarbejdere større fleksibilitet i hverdagen, og kan dermed give dig en bedre kundeservice.

Det er vores målsætning, at du som kunde vil blive hurtigt og professionelt serviceret – både når du besøger vores lokale Kundecenter og når du bliver serviceret af vores Kundeservice!

Med venlig hilsen

Ramirent A/S
Kundeservice
+45 70 15 22 22