Forside Nyheder Nyhedsoversigt Ramirent nytænker virksomhedsstrukturen i et dynamisk set-up

Ramirent nytænker virksomhedsstrukturen i et dynamisk set-up

På trods at en omstrukturering opnåede  udlejningsselskabet Ramirent i 2017 en markant indtjeningsstigning samt status quo på omsætningen. Med et radikalt anderledes set-up står Ramirent stærkt til også at hæve bundlinjen.

2017 blev et omvæltende år for Ramirent. Virksomheden, der er et af Danmarks største udlejningsselskaber til bygge- og anlægsindustrien, er gået fra at have sine13 kundecentre spredt over hele landet til 7 og styrket sine to enorme logistikcentre yderligere, samt øget antallet af små satellitafdelinger placeret på større byggepladser. Til trods for den store omvæltning formåede virksomheden at øge indtjeningen fra 17 millioner kroner i 2016 til 22,4 millioner kroner i 2017, mens omsætningen forblev status quo 305 millioner kroner, viser koncernens årsregnskab for 2017. 

– Det er utilfredsstillende, at vi ikke er lykkes med at øge volumen i et vækstmarked som bygge- og anlægsbranchen. Men set i lyset af den intensive konkurrence i særligt andet og tredje kvartal af 2017, samt restruktureringen af virksomheden er det fornuftigt med en samlet indtjeningsfremgang på 30 procent. Vi holdt os fra at konkurrere på prisen og har været meget  selektive i vores valg af projekter. Det gælder stadig - opgaverne skal matche vores kompetencer, kapacitet og sortiment, så vi fortrinsvist udlejer vores eget materiel og dermed reducere andelen af serviceydelser fra  eksterne partnere i projekterne, forklarer André Bakke, der er direktør i Ramirent. 

Effektiv og dynamisk
Etableringen af to store hubs i henholdsvis Greve og Taulov har betydet, at Ramirent kunne insource reparation og vedligehold af de mange store entreprenørmaskiner, lifte, teleskoplæssere og andet materiel. Sammenholdt med en ny og mere smidig logistikløsning har virksomhedens to nye epicentre medført en markant effektivisering. 

– Vi registrerede et dalende behov for den reelle kundecentre i fysisk nærhed til kunderne rundt om i landet, eftersom flere bestiller det tunge materiel til levering i stedet for at hente det selv. Og med et effektivt logistikset-up, har det vist sig lønsomt for Ramirent at samle opbevaring af de større maskiner og skurvogne i Greve og Taulov, forklarer André Bakke. 

Efterspørgslen på håndværktøj, generatorer og små lifte kræver dog stadig fysisk tilstedeværelse tæt på kunderne. Derfor øgede Ramirent sideløbende antallet af mobile og kompakte satellitafdelinger. 

– Med satellitafdelinger kan vi være helt tæt på kunderne, lige præcis hvor behovet er. Fremadrettet vil vi fortsat have stor fokus på at være agile og dynamiske og flytte vores udlejningssatellitter derhen, hvor aktiviteten er. Store byggepladser, områder med heftig byggeaktivitet og i nærheden af entreprenørselskaber er oplagte lokationer for vores satellitter. På blot en måned kan vi etablere og afvikle en satellit, hvilket giver os muligheden for hurtigt at trække os tilbage og rykke videre, så snart behovet daler og opstår et andet sted, forklarer André Bakke.  

Fremtid med fremgang
Den nye struktur gør direktøren fortrøstningsfuld hvad angår fremtiden. 

–  Vores kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed er steget støt siden 2014 og ligger på et meget højt niveau. Og det er det bedste udgangspunkt for at skabe indtjening. Siden 2014 er vi gået fra et underskud på  10% af omsætningen til et nul i 2015 til nu 7% i 2017, som vi anser som  en fornuftigt overskudsudvikling. Og med det ny set-up kan vi kun levere et endnu bedre resultat i 2018 ved at kunne levere endnu bedre kvalitet og rådgivning til konkurrencedygtige priser. Ambitionen er stadig, at Ramirent skal op på niveau med de bedst performende i Danmark  ved at  levere værdiskabende lejeløsninger til store og små virksomheder, og dermed forbedre kundernes indtjening, fastslår André Bakke.

Yderligere oplysninger
André Bakke, Direktør
andre.bakke@ramirent.dk
Mobil +45 24 88 77 01