Forside Nyheder Nyhedsoversigt Ramirent parat til at løfte i strakt arm

Ramirent parat til at løfte i strakt arm

Ramirent er up-to-date i højden og drøjden efter at have anskaffet fire af markedets mest avancerede teleskoplæssere

Udlejningsvirksomheden Ramirent har landets bredeste sortiment inden for bygge- og anlægsmaskiner og med anskaffelsen af fire nye Manitou MT1440 teleskoplæssere, er man parat til at tage imod opsvinget i byggebranchen, når det inden længe spirer frem.
Ramirent har hidtil kunnet tilbyde sine kunder den klassiske model MT1340, men med den nye MT 1440 har den store landsdækkende virksomhed taget en række nye teknologiske skridt på kundernes vegne.
Stabiliteten er bedre end nogensinde før, fordi der er lås på bagaksen. Dermed er sikkerhed kommet højere op på skalaen. Komfort og arbejdsmiljø er forbedret, fordi kabinen er større, ligesom spejle og lygter er blevet større og bedre placeret. Desuden kan MT 1440 manøvreres frem og tilbage ved hjælp af et joystick, der er nemt og hurtigt at anvende.
De tekniske data taler for sig selv: Løftehøjden er 13,5 meter, kapaciteten er 4.000 kg. og rækkeevnen fremad er 9 meter.
”Fordelen er også, at alt det udstyr, der er anskaffet til tidligere modeller kan bruges til de nye maskiner, så man ikke pådrager sig en masse ekstra omkostninger”, siger Bo Sundroos, direktør i Scantruck, der har solgt de fire læssere til Ramirent.
Ramirent har afdelinger 21 steder i landet, og har for nylig åbnet sin nyeste i Frederikshavn. Ramirent Danmark er en del af Ramirent Group, som med 360 afdelinger i 13 lande og mere end 3.500 medarbejdere er en ledende virksomhed i Europa inden for udlejning af maskiner og materiel af høj kvalitet. I Danmark udlejes foruden bygge- og anlægsmaskiner og teleskoplæssere også el, hejs, arbejdsplatforme, skurvogne og pavilloner.

Yderligere information:
Ramirent A/S Johnny Jørgensen, tlf. 43 95 88 64