Forside Nyheder Nyhedsoversigt Ramirent støtter DM for erhvervsuddannelser

Ramirent støtter DM for erhvervsuddannelser

Materieludlejningsfirmaet Ramirent har i år valgt at støtte DM i Skills, som er en dyst blandt landets dygtigste elever og lærlinge. På den måde sætter man fokus på uddannelse og giver de unge de bedste muligheder for at styrke deres faglige evner.

Deltagerne ved mesterskabet, og en stor del af de besøgende, er fremtidens vigtigste ressourcer. Derfor mener Ramirent at det er vigtigt at man bidrager aktivt, når vi skal udruste de unge fagligt. Det er også til fordel for virksomheden selv, når man i fremtiden skal samarbejde med de unge i erhvervslivet.

Ved at støtte DM i Skills sikrer man udbredelsen af kendskabet til erhvervsskolerne og de muligheder de giver. Det øger tilgangen til skolerne og sikrer flere unge en god uddannelse. ”Hos Ramirent anser vi dette for essentielt, ikke mindst fordi vi i vores daglige arbejde lægger vægt på, at brugerne ved hvordan udstyret skal håndteres og har styr på arbejdssikkerheden”, fortæller Ramirents Marketingchef André Bakke.

Som sponsor ved DM i Skills er det selvfølgelig også vores ønske at styrke Ramirents image, både over for nuværende og kommende kunder. Her synes vi, at et arrangement med stort fokus på professionalisme og kvalitet i håndværksfaget, falder fint i tråd med de værdier vi gerne vil forbindes med”, fortæller André Bakke.

Som en del af det danske erhvervsliv kan man med fordel have en interesse i at motivere de unge til at skærpe deres høje faglige niveau. På den måde styrker man sin egen branche, og medvirker til at Danmark har en dygtig erhvervsfaglig arbejdsstyrke.

DM i Skills afholdes i Odense Congress Center d. 26.-28. januar 2012 og har gratis adgang for alle interesserede besøgende.

FOR YDERLIGERE INFORMATION

Læs mere på www.skillsdenmark.dk eller kontakt Ramirents Marketingchef André Bakke på tlf.: +45 43 97 24 12 / aba@ramirent.dk